Det er svært ikke at forelske sig i Bielefelder-hønsene. Store, rolige og nemme og tillidsfulde. Racen skrukker normalt ikke. Fordelen ved maskinudrugning er efter min mening, at man kan have de små i hånd fra dag 1. De fleste putter sig tillidsfuld i ens hånd med det samme. Enkelte er lidt mere tilbageholdende, så der skal nusses lidt over et par dage.
Alle er mine yndlingshøns, men Lavendel er noget særligt. Bedst læggende høne i sin stamme (T1 - se under “Vores Bielefeldere). Hun var lavt rangerende i kuldet som stor kylling og fik ikke lov at komme hen mellem de andre, når jeg håndfodrede. Hun fandt så en omvej og stillede sig lidt bag mig - og blev selvfølgelig forkælet med korn og godbidder deromme. Lavendel er mor til Hobbit-klanen, foreløbig 4 høner fra november 2019.
Bielefelder leverer masser af æg og masser af godt kød. I efteråret 2019 slagtede vi en ung hane, knap 3 kg kød. Der var mad til en uge - tarteletter, unghane i karrysovs, tomatsuppe med pasta, aspargessuppe med pasta og kødboller.
Bielefelderne bliver bag et lavt hegn. Er der noget, der skræmmer dem, kan de dog sagtens flyve. I efteråret 2019 kom en stor hanræv forbi. Han fik ikke hønsesteg, men bagefter måtte jeg plukke mine høns ned fra træerne.
Bielefelderhønsene er oplagt som have- og familiehøns. Dog er en fuldvoksen hane “på job” ikke ideelt sammen med små børn. Hanerne er dygtige flokførere og meget beskyttende overfor deres flok.
Se også Dansk fjerkræforums beskrivelse af racen: https://fjerkrae.dk/leksikon/pmwiki.php/Racebeskrivelser/Bielefelder
