Strokkur fra Nørhå, DK2013100170, blup 104

4. nov 2016 - 01:59

Strokkur som nyfødt. 

Det er ikke til at se, at denne lille fyr bliver en kæmpe hest, men gangarterne har han haft med sig fra starten. Masser af tølt og ved festlige lejligheder: en rigtig blære-trav ;)

 

Strokkur med sin mor, Tinna (Eld-Tinna fra Fløedal). Strokkurs mor er en dejlig familiehest. Hun er nem at omgås. Som ridehest går hun stille og roligt frem, indtil man beder om at få åbnet for lidt mere fart. Tinna har høj rang i flokken og er sjældent bange for noget. Tinna er en forholdsvist lille hoppe. Strokkurs far er Refnir fra Hofi - en middelstor hingst, så det er lidt overraskende, at Strokkur er den største hest, vi nogensinde har haft. 

Strokkur har om vinteren været hjemme hos os i folde lige udenfor vinduerne og dagligt i hænder. Somrene har han tilbragt på store arealer i Nationalpark Thy - næsten som det vilde hesteliv på Island. De 2 kammerater på billedet er 2 år ældre. Strokkur fungerer fint i flokken og underordner sig også ældre heste, selv om de er mindre end ham. 

Strokkur som 2-års. 

Strokkur 2 år - på sommerfold. Der er masser af plads og lidt ujævnt terræn til at motionere og opbygge muskler og balance. 

Lidt kælefis er man jo altid, selv om man har mange hektar at være vildhest på ;) Strokkur er her stadig kun 2 år, palominoen th er 2 år ældre. 

Strokkur sin rejsedag til Janne rigtig fint. Gik i trailer som den første, stod pænt under kørsel - og her har han hurtigt fundet sig til rette på fold med nogle fremmede heste. Dygtig dreng. Med den størrelse, han har, må jeg lige minde mig selv om, at behandle ham som en 3 års, men sød og dygtig er han.  

Foto: Isa. 

Strokkur (til venstre) og hans bedste ven, Telma, slapper af efter at være kommet op til Janne Lydholm. Foto: Isa. 

Oktober 2016 - Strokkur er vokset meget i sommer - er nu 1,40+ som 3. års. Strokkur er sendt i let tilridning hos Janne Lydholm. Han er sadel- og ryttervant og går fint i longe. Han er stadig ung, så han trænes meget let hos Janne, som har et godt blik for, hvad der tjener hesten lige nu. Foto: Isa. 

Strokkur på sommerfold maj 2017.