29. okt 2024 - 18:12
Billede
En frisk agurk sidst i oktober - så måtte der en sidste hjemmedyrket, græsk salat til. Dressingen er varemærket her: mynte, persille, hvidløg, citronsaft, olivenolie og en smule vand. Dressingen skal være helt grøn, pestoagtig. Desværre var fetaen spist - den blev erstattet af parmesan.
Agurkeplanterne får normalt plads på første række i drivhuset - mest sol, mest gødning, vandforstøver på bladene. Den her agurk var en overskydende plante, som fik et nordvest-hjørne - og hurtigt kom i karambolage med vores figentræ. Men alligevel - årets sidste, lækre agurk.
De små, salte, sorte oliven er fra et Pirgos’ minimarked på Kreta.