Vi købte en guided vandretur med to dygtige guider fra Folkeferie. Vi kørte til Kissamos - en by, som ellers er en ret uheldigt mix af gammel fiskerby og overklasse-turistby.
Men sørme bag klostret lå en spændende sti - skabet af en arkitekt-professor og hans studerende. Stien går op på en smuk bjergside - og den er dekoreret med mosaikker i sten - hvor man bruger stenenes naturlige farve og form. Motiverne er hentet fra naturen og fra menneskers liv i hele verden - især symboler for fred og samarbejde. Og hvad kunne man ønske mere lige nu - sammen med den smukke udsigt over have, planterne - og gedemor og kid, som vi mødte en en bjerghule….
På vej tilbage besøgte vi et kloster, som stadig er aktivt - 3 munke. Her købte vi en flaske hellig olie - tænker den må være den ægte extra jomfru olivenolie….
Vi mødte dagens guide på hotellet - hun var meget engageret i mad, vandreture og kultur, så vi blev lidt klogere på de specialiteter, vi fik på Tá Dermitzakia i går. Jeg bestilte rødvin - og fik et glas mørk væske. Smagte godt, men ikke som moderne rødvin. Guiden fortalte, at den er den helt tradionelle rødvin - vist lagret på en lædersæk. Som afslutning på måltidet fik vi yoghurt med syltet agurk og rødbede. Det er det, man traditionelt bød gæster på - syltet, så man altid havde det klar.
På kortet havde vi fundet lille by med en taverna. Vi tog bussen til Gerani - måske den forkerte bus, den kørte ned til stranden. Men en kort tur, så var vi oppe ved hovedvejen - og kunne fortsætte ud af støvede landeveje med Modi. Rettelse - 2 små byer er vokset sammen på kortet - så måske har vi været i den del, der hedder Palaio Gerani.
Igen varmt og solrigt - men blæsende. Vi var ude og svømme efter morgenmaden i lidt bølger - snart blæste det rigtigt - og rødt flag hos livredderen.
Vi gik en tur i den gamle bydel. Under kirken ligger et anlæg, som tyskerne byggede under 2. verdenskrig. Der er tunneler i klippen under kirken - nu museum.
Vi købte ind på vej hjem - bl.a. en kasse friske kirsebær.
Havet er “kyyyligt” som de norske naboer siger - men dejligt, når man lige får basket lidt rundt. Vejret de her dage er skønt varmt - stille om morgenen og så blæser det op, så det er om at komme i baljen, inden det røde flag kommer op hos livredderen. Om formiddagen tog vi bussen til en lille købmand, som sælger de her skønne, små oliven. Buskontrollørerne vil gerne vide, hvor man skal hen - og det lykkedes mig at forklare det på græsk (efter lidt forberedende hjemmearbejde).
Vi gik hjem - med et kaffe/kage-stop på vejen - og en tur i Lidl efter lidt til frokost.
Vi holde de lokale traditioner i hævd og holder siesta.
Om aftenen ville vi spise på “vores” hotel igen, men de holdt friaften, så vi gik til naboen.
Lækker mad - desværre talte tjeneren flydende dansk - men han lyttede også og hjalp lidt med den græske udtale.
Søndag landede vi på vores ønske-ø, Kreta. Det var skønt at gense det lille, hyggelige familiehotel, Alkionides. Mor Anna styrer stadig hotellet - med sine voksne børn mm som arbejdskraft. En af sønnerne fik mig for 3 år provokeret - “udlændinge kunne ikke lære græsk”.
Vi kom godt frem. Vi var lidt trætte efter rejsen. En mødetid i Ålborg kl 04.00 er den rå afdeling, når man har et par timers køretid dertil. Jeg fik min velkomst- ouzo😋
Vi delte en lille frokost - hvidløgsbrød og en græsk salat.
Så var vores værelse klar - og der var dømt siesta. Der var ikke meget mere strøm på batterierne. Vi fik købt vand og lidt frugt ind, gik en tur på stranden - og spiste aftensmad på hotellet. En salat og en pizza til deling - masser af dejlig mad 😋
