Frokost med hummus og tomater.
Det hjemmebagte surdejsbrød er gnedet med hvidløg og sprayet med lidt olivenolie.
Vinbar stadig masser af tomater, der ligger og eftermodner. Den flotteste skåret i skiver, resten stegt med lidt hvidløg og oliven. Det grønne drys er fra vindueskarmen - stuehvidløg og en lav oregano.
Ramen-suppe - det lader til at være et vidt begreb! Vi fik en skøn suppe på en restaurant i København sidste år - og jeg har læst forskellige opskrifter, bl.a. en fra Coop/Holm.
Det endte med denne version:
2 liter hjemmelavet suppe
2 spk soja
2 spk finthakket, frisk ingefær
saft af 2 lime
1 stort rødløg
et lille hvidkålshoved - knytnævestort
250 g pasta
Kog alle ingredienser med i suppen, indtil pastaen er mør.
Server med kogte æg og skinketern.
Vi er lidt virus-ramte - ellers ville det have været oplagt med en ekstra tur i haven efter kål eller krydderurter til at komme øverst i suppen.
Suppen smagte rigtig godt - og var godt til de ømme halse.