De sidste Yacon er høstet. De har været klipppet ned og dækket mod frost. Yacon bliver sødere ved lagring, men der er allerede lidt sødme i de sprøde rødder.
Yacon kan spises rå - som “hvide gulerødder” - som et barnebarn kalder dem. De kan også snittes med i en salat.
UYacon skulle ikke hæve blodsukkeret, selv om den er sød. Man skulle kunne lave en relativt sund sirup af planten, men foreløbig er alle rødder spist friske her i huset.
Lidt frisk yacon giver et boost til fordøjelsen.
Yacon sættes til forspiring i foråret i drivhus. De udplantes, når vejret er lunt.
Når bladene visner om efteråret, klippes stænglerne ned og planterne dækkes, så rødderne ikke får frost. Rødderne tages op, inden der kommer hård frost - i år blev det til nytår.
Rødderne opbevares frostfrit og holder sig friske hen og vinteren og næste sommer med.
De vinterhårdføre løg spirer så småt i drivhusene. Løgene skulle også kunne klare sig på friland, men det er ikke lykkedes godt her på farmen, så de får en del af den ledige plads i drivhusene.
Porrehøsten i 2025 blev ikke noget at prale af, men pyt - en splejset porre eller en porre, der er gået i stok, giver stadig supersmag til en hjemmekogt suppe.
Der kom også enkelt frøstande, og de voksede til kugler af mini-porrer. De små porrer er plantet som en hel frøstand eller enkeltvis - og står nu i væksthuset. Måske er der nok til næste års udplantning?