Læsekredsen

24. maj 2023 - 23:20
Billede

Er det Indiana Jones - eller den anerkendte tyske videnskabsmand Humboldt? Det er Humbolt - og hans opdagelsesrejser for at kortlægge verden, vi følger. Men jeg ser en actionfilm for mig, hvor helten frygtløst kaster sig ind i de dybeste jungler - og ned ad de mest grumsede floder. En modig indsats for videnskaben. 
Hunboldts modsætning er matematikeren Gauss, som kortlægger sin del af videnskaben - uden at bevæge sig ud i verden….

Billede

“Vand til blomster” er bare den smukkeste og dejligste roman - selv om en stor del af den foregår på en kirkegård.  Hovedpersonen kommer ikke nemt gennem livet, men hun beholder sin menneskelighed - og er god til at finde mening til sit liv - hvor hun så end havner. Og hun er et godt menneske - der er åben og accepterende overfor andre mennesker og deres svagheder. 
 

Billede

 

Bogen starter med en collage af erindringsglimt….giver mindelser om Douglas Coupland - og Helle Helle!  Men tydeligvis i en fransk kontekst….virker umiddelbart lidt fremmed, men ikke når vi er tilbage til fortællerens barndom på landet: 

“man skal observere månen som bestemmer hvornår kvinderne føder, hvornår porrerne skal tages op, og hvornår børnene plages af orm”. (S 31).

Børnene bliver store og kan sidde med ved bordet under de voksnes snak: ”Vi kedede os lidt, men ikke nok til at glæde os til matematiktimen næste”. 
 

Jeg nåede ikke til vejs ende i romanen - men måske skal den tages op igen…..j

Billede

Maren Uthaugs striber er fantastiske: nogle få streger - så står personerne levende for os. Det er ikke de mest glamourøse sider af dagliglivet, der skildres - men der er altid en humoristisk og kærlig vinkel på mennesker og deres hverdag. Man smiler af deres svagheder og dagligdags problemer - og måske også af sig selv. 
 

De romaner - jeg har læst af Uthaug - virker meget “konstruerede”. De er dygtigt skrevne og velkomponerede. Vi er langt væk fra en almindelig hverdag - på et øde fyrtårn i Norge, hos en nekrofil bedemand…..

Personerne er grundigt beskrevne - men det er meget svært at finde et sted at “mødes med dem”, menneske til menneske - de fleste lever et svært liv og medvirker også til, at andre har det skidt. Måske er det godt, man ikke bliver fristet til at leve sig ind i deres skæbner - så vil romanen blive endnu mere sort læsning.