Jeg har altid haft hang til at dyrke noget grønt - som barn havde jeg om sommeren en lille køkkenhave (mest hindbær). Vi boede i en 2-værelses, så jeg havde ikke eget værelse, men havde min egen vindueskarm og en blomsterkrybbe (hvis nogen kan huske sådan én?). I vindueskarmen havde jeg skåle med kaktussammenplantninger - kaktusserne dyrkede jeg selv fra frø. I sammenplantningerne indgik små porcelænsdyr - det hele skulle forestille mit yndlingsnaturtype: skoven. Mit første job var i den lokale blomsterforretning, hvor jeg gik til hånde og bl.a. "trådede" blomster.
Da Steen og jeg fik børn var drømmen en have, hvor børnene kunne lege og samtidig få friske vitaminer fra frugt og grønt. For mig er det en selvfølge, at børnene skulle have det bedste og sundeste - dyrket uden gift og sprøjtemidler. I vores første have var der drivhus - og for Sidsel som lille skolepige var drivhuset det første stop efter skoletid: "må jeg spise tomater" :D. Det måtte hun - og der blev ofte spist op :)
Senere kom Mikkel til. Han var mere til teknik end grønsager, men voksede alligevel hurtigt sin storesøster over hovedet. Lillesøster Johanne var til gengæld født tilhænger af frugt og grønt, som voksen har hun valgt at være vegetar.
Efter flytningen til Thy, fik vi igen drivhus - men det holdt meget kort. Efter den kollaps har vi nøjedes med et lille vægdrivhus, som Steen har tøjret meget solidt til carporten og underlaget. Vi har suppleret med mistbænke og plast hen over bedene. Her i vinter fik jeg så mit drømme-væksthus - 16 m2, solidt og med termoglas. Der var med det samme en god temperatur i vækshuset - og for at få tidlige grønsager, har Steen knoklet med at bygge "varmegrave", hvor en omsætning af halm og gødning kan give "undervarme" til planterne.
Steen har virkelig knoklet for at få væksthuset klar. Her graver han ud til "varmebed" - dyrkning i halmballer.
Og her har Steen gravet drænrør ned i 1,20 meter for at hente frostfri luft op nedefra - og hjælpe med at holde væksthuset frostfrit om vinteren.