Det sidste glas med blandede bær blev brugt til en af vores yndlingskager: frugtkagen.
I vores selvforsyningshave er der mange forskellige bær og frugten henover sommer og efterår. Ind imellem er der mere, end vi kan spise. Så er det frem med et tomt honningglas:
De fleste bær og stenfri druer kan bruges. Her druer (Himrod), jordbær og blåbær.
Den skyllede, afdryppede frugt lægges i glasset og fryses ned.
Glasset kan tøs op i køleskab, når man skal lave kagen - ca 1/2 døgn, så er bærrene næsten optøede, men ikke begyndt at dryppe.
Der er godt gang i køkkenhaven - selv om det kræver en del vanding.
Løbeænderne er i gang med at snadre sig igennem de mest interessante bede. Det er vores første sæson med løbeænder - vi håber, de spiser en masse snegle.
Vi fik sommerens første græske salat i går - så nu er der ikke flere modne tomater…Men der er andre gode sager fra drivhusene - peber, chili og ærter.
Creme af hvide bønner med stegt grøn peber, oliven fra Kreta og friske ærter.
Opskrift på cremen er inspireret af denne side: https://baregomad.dk/cremet-hummus-af-cannellini-boenner/?unapproved=3366&moderation-hash=cead0e1f27fbd3f4199bae4ebfcbfff5#comment-3366
Af gemmetomaterne er der næsten kun Grøn vinter tilbage - den med mindst smag og saftighed. Men her først i marts er den fin ….
Der er stadig et godt lager af bagte tomater - på frys og henkogte.
Vi har stadig kartofler, rødbeder og selleri i kælderen. Masser af hvidløg og en smule rødløg - kepaløgene er spist. Vinterdyrkede kepa står med grønne toppe i drivhuset, men de er ikke klar lige med det først….
Frisk grønt titter frem i drivhusene og udenfor - purløg, vinterportulak, rucola, seombadi …
Blåbærcremen er lavet af 70 g frosne, let optøede blåbær, 3 1/2 spk græsk yoghurt 2 %, saft af 1/2 appelsin.
Pynt med optøede blåbær og lidt revne appelsinskal.
Henkogte tomater - m hvidløg, olivenolie, krydderurter - varmes op på panden. Tomaterne er de grøn-gule Artisan Green Tiger. Tilsæt piskede æg med lidt salt og peber.
rør forsigtigt ind fra kanterne. Sluk, når æggene er næsten stivnet.