Så skal de sidste Inge Marie-æbler fra sønnens have bruges. Virkelig en skøn æblesort med en god holdbarhed.
Æblerne skylles, stilk, kernehus og evt pletter fjernes. Æblerne koges i mindre stykker med skræl og kernehus. Mosen køres gennem en puremølle - og smages til med vanille og sukker.
Der blev stille i huset - min søde mand er ramt af feber, hoste og kvalme….Det kniber med at få mad og drikke ned. Væske er selvfølgelig vigtigt - men en lille smule mad er også godt, så systemet er i gang. Jeg har lokket med en bar med vand, forskellige slags te, varm solbærsaft, kold druesaft…og så den her lille dessertagtige ting:
Slangehvidløg sat i række 1, kasse 4 og 5.
Hvidløgene rykker ind efter ærter. Jorden løsnet i rillen, et drys kalk og Epson-salt på toppen. Let jorddække af halm/hestemøg fra stalden.
En frisk agurk sidst i oktober - så måtte der en sidste hjemmedyrket, græsk salat til. Dressingen er varemærket her: mynte, persille, hvidløg, citronsaft, olivenolie og en smule vand. Dressingen skal være helt grøn, pestoagtig. Desværre var fetaen spist - den blev erstattet af parmesan.
Agurkeplanterne får normalt plads på første række i drivhuset - mest sol, mest gødning, vandforstøver på bladene. Den her agurk var en overskydende plante, som fik et nordvest-hjørne - og hurtigt kom i karambolage med vores figentræ. Men alligevel - årets sidste, lækre agurk.
De små, salte, sorte oliven er fra et Pirgos’ minimarked på Kreta.