Tomat - bagt tomatsovs

8. jun 2018 - 11:46
Billede

Tomaterne renses og skæres i grove stykker. Fjern “blomsten” og evt dårlige pletter. Det gør  ikke noget, at tomaterne er bløde/overmodne. 

Tomatstykkerne lægges i et smurt, ildfast fad. Læg krydderurter og hvidløg i skiver, så det er dækket af tomater. Tilsæt salt, peber og olivenolie. 

Tomaterne bages i ovnen, indtil der er forsvundet en god del af væden. De kan evt sættes ind i bunden, mens man bager eller steger noget andet. Vend rundt i tomaterne ind imellem, så de ikke bruner. Jo højere temperatur, jo oftere skal der vendes. Tomaterne kan bage færdig i den slukkede ovn.

Tomatsovsen bliver ekstra lækker, hvis tomaterne køres gennem puremøllen, så skind og kerner sies fra. 

GUL TOMATSOVS: 

Vores bedste tomatsuppe - gule og orange tomater, bagt som ovenfor - og med en stor kvist frisk estragon. Suppen kan tyndes op med bouillon, vand, fløde efter smag. 

RØD TOMATSOVS: 

Til røde og mørke tomater smager det godt med frisk basilikum, timian, oregano og rosmarin.

STEENS BEDSTE KØDSOVS - godkendt af 3 børnebørn 🥰

500 g hakket kalv

5 dl rød tomatsovs

1 hel allehånde

1-2 løg 

1-2 gulerødder 

lidt stængler af selleri eller bladselleri

Løgene steges i lidt olivenolie, tilsæt gulerødder og selleristængler i mindre stykker og steg dem med. Tilsæt sovsen og den hele allehånde, og lad det simre. Tag allehånden op, og  blend sovsen.
Steg kødet på panden, tilsæt til den blendede sovs og kog igennem.